Søgning af badevandsoplysninger på Danmarks Arealinformation

På Danmarks Arealinformation er det muligt at søge oplysninger om badevand. Badevandets kvalitet bliver overvåget af kommunerne via 1.000 badevandsstationer rundt om i landet. Til badevandsstationerne er der tilknyttet en badevandsprofil og en badevandsrapport, som kan ses via Danmarks Arealinformation.

En badevandsprofil er en lille rapport som bl.a. indeholder følgende oplysninger:

  • Den ansvarlige myndighed
  • Vandets kvalitet 
  • En beskrivelse af de fysiske forhold
  • Forureningsoplysninger

Det kan variere fra kommune til kommune, hvordan de udformer badevandsprofilen. 

Badevandsrapporten indeholder resultaterne af de kemiske analyser, som løbende tages på badevandsstationerne.


Forurening

Hvis der er en sundhedsrisiko forbundet med at bade i et område, vil den ansvarlige myndighed advare om det ved at sætte skilte op i pågældende område.  

 

 

Det blå flag 

Det blå flag er en international miljømærkningsordning. For at kunne modtage blåt flag, skal den pågældende badevandsstation være tildelt EU-klassifikationen "Udmærket". På strande, der får tildelt et blåt flag, er der gjort en ekstra indsats for miljøet. Det er frivilligt for myndighederne at ansøge om at få en strand mærket med blåt flag.

Du kan læse mere om det blå flag på friluftrådets hjemmeside. 

 

Badevandskvalitet

Hvert år tildeles de aktive badevandsstationer en EU- klassifikation af badevandskvaliteten. EU-klassifikationen er baseret på en statistisk beregning af de sidste fire års analyser af E-coli og intestinale entrokok-bakterier. Klassifikationen skal derfor ikke forveksles med et øjebliksbillede.

 

Trin for trin-guide til søgning af badevandsoplysninger

1)_bnArealinformation_vers2.png

arealinformation_browsere.PNG

Når du er kommet ind på Danmarks Arealinformation anbefales det, at du åbner menuen øverst i billedet. Det gør du ved at trykke på menuknap.PNG , der er placeret i øverste højre hjørne.

 

2)

Ude i venstre side er der en liste over alle de temalag, du kan vælge på Arealinformation, her vælger du badevandsklassifikation. Du skal trykke på den lille pil, der er placeret til venstre for "Badevand", hvorefter de forskellige klassifikationer kommer til syne, der angiver hvilken kvalitet badevandet har, .  

 

badevand_dai3.png

 

badevand_dai1.PNG

 Du kan læse mere om, hvordan kommunerne vurderer Badevandet på Miljøstyrelsens hjemmeside.
 

3)

Når du skal fremsøge information om en specifik badevandsstation, skal du zoome ind på den station, du er interesseret i. Herefter skal du højreklikke på stationen og vælge "Hvad findes her". Resultatet vil du kunne se i venstre side.

 

badevand_dai2.PNG

 


4)

I resultatlisten vil der, hvis der er tilknyttet en badevandsprofil, være et link til selve profilen. Når du trykker på linket, vil den aktuelle badevandsprofil komme frem.

badevand_dai4.PNG 

Hvis du har spørgsmål til badevandsprofilen, skal du kontakte den ansvarlige kommune. 

 

5) 

Hvis du ønsker at se resultater fra de prøver, som løbende tages på badevandsstationen, skal du åbne badevandsrapporten. Det gør du ved at højreklikke på overskriften "Badevand", hvorpå der åbnes et pop up-vindue, hvor du kan klikke på linket til badevandsrapporten. 

Her kan du også se dato og resultat for den seneste analyse, som indgår i badevandsrapporten.

BadevandsrapportII.PNG

 

6)

Badevandsrapporten indeholder resultater af de kemiske analyser, der er foretaget på hver enkelt badevandsstation, fx. som i denne tabel.

 Badevandsrapport_kemiske_analyser.PNG

 

 Det er også muligt at eksportere data fra badevandsrapporten til fx PDF eller Excel. 

badevand_dai5.PNG

 

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

0 Kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.