Naturdata: Sådan ser du hvilke arter der er fundet

I Danmarks Naturdata, kan du hurtigt fremsøge arter, som er fundet i forbindelse med myndighedernes naturovervågning.

Du åbner Danmarks Naturdata ved at klikke på dette link: Danmarks Naturdata

1. Klik på "Start søgning" under afsnittet "Søg arter", som vist nedenfor

2. Start din søgning med at zoome til et område på kortet, evt. ved at indtaste en adresse i adressesøgningen i øverste højre hjørne.

3. Når du har fundet det område på kortet, du vil søge i, kan du ved hjælp af tegneværktøjerne ud for ”Vælg område” indtegne dit ønskede område til din søgning. Brug tegneværktøjerne til at indtegne søgeområde. Brug cirkel, firkant eller selvvalgt polygon som søgeområde.

4. Ved tryk på ”Søg” fremsøges alle arter, som er fundet i forbindelse med overvågningsaktiviteter registreret i Naturdatabasen. Søgeresultaterne vises i venstre side under det blå område.

5. På resultatlisten fremgår navnene på de arter, som er fundet  indenfor det indtegnede område med både dansk og latinsk betegnelse. Ved klik på et artsnavn, vises på kortet de registreringer, hvor arten er observeret. Du kan også klikke på ”Vis alle” for at få vist alle artsfund, der er fundet på kortet indenfor det indtegnet felt.

6. Du kan få adgang til flere data om de fremsøgte registreringer, ved at klikke i knappenålen, som er placeret i centrum af hver  enkel registrering på kortet. Du kan også eksportere dine søgeresultater i fire forskellige formater: både som almindelige data og i geodataformat.

Bemærk at du kun kan eksportere data fra 100 registreringer ad gangen. Hvis du har fremsøgt arter i mere end 100 forskellige registreringer, vil kun arter fra de første 100 registreringer komme med i eksportfilen.

 

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

0 Kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.