Naturdata: Sådan søger du naturdata via Danmarks Naturdata

Data i Naturdatabasen kan fremsøges på flere forskellige måder, bl.a. via søgesiden Danmarks Naturdata. Her har alle mulighed for frit at se data, som er registreret i Naturdatabasen i forbindelse med myndighedernes overvågningsprogrammer.

Søgesiden er både målrettet professionelle brugere med et stort kendskab til naturdata, men også brugere uden kendskab til myndighedernes overvågningsprogrammer. Der er mulighed for at fremsøge data ud fra specifikke kriterier, men det er også muligt hurtigt og let fx at se hvad myndigheder har registreret i et område.

Du tilgår Danmarks Naturdata ved at åbne flg. link: Åbn Danmarks Naturdata

Siden er delt op i tre indgange med hver sin søgemetode. Læs mere nedenfor billedet.

Fritekstsøgning: Her kan du ved at indtaste et søgeord foretage en søgning i hele databasen på baggrund af dit søgeord. Søg fx efter en specifik art, et sted eller noget tredje, som du ønsker at lede efter i Naturdatabasen. Søgeresultaterne vises efterfølgende sammen med en oversigt på kort.

 

Artssøgning: Her åbnes et kort, hvorpå du kan indtegne et område, som du ønsker at eftersøge fundne arter indenfor. Du har også mulighed for at fremsøge arter tilhørende specifikke kategorier som fx Bilag IV ller Rødliste.

 

Søg naturregistreringer: Her har du mulighed for at fremsøge naturregistreringer ud fra specifikke søgekriterier som fx naturtilstandsindeks, indsamlingsformål, naturtype, indsamlingsdatoer og en række andre kriterier.

Har du brug for yderligere hjælp, kan du hente hele vejledningen her: Hent vejledning til Danmarks Naturdata

 

 

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

0 Kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.