Rotter: Brug af føderations log-in ifm Rottereden

 

Det er muligt at anvende føderations log-in, hvis du ønsker at benytte den basale brugergrænseflade - Rottehullet, som Miljøportalen stiller til rådighed.
Du kan pt. ikke anvende dit føderations log-in til at logge ind i Rotteweb (Sweco) eller Geoenviron (Geokon). For at få koblet disse systemer med Rottedatabasen, skal der oprettes en bruger udenom føderationsløsningen, som skal have udstedt et certifikat. Se mere om hvordan man gør dette under denne artikel.
Hvis du ønsker at tilgå Rotteweb eller Geoenviron via dit føderations log-in, skal du kontakte Sweco eller Geokon for at høre om mulighederne for opsætning af en sådan løsning.
 
Oprettelse af certifikat til 3 parts produkt:
Hvis du ønsker at anvende Rotteweb (Sweco) eller GeoenvironRotter (Geokon), så du automatisk kan indlevere data og se data fra Rottereden, har leverandøren (Sweco eller Geokon) brug for at der oprettes og et brugercertifikat for den bruger, der skal tilgå fagsystemet. Hvis I benytter andet fagsystem til upload af rottedata til databasen, så kontakt jeres leverandør for information om certifikater.
 
Certifikater skal hentes i brugeradministrationen af kommunens lokale brugeradministrator. Den enkelte bruger skal være oprettet i brugeradministrationen og have tildelt én af følgende roller:
Grundrolle: miljoe_rottedata_ administrationsdata_ skriv_kom Grundrollen giver adgang til indtastning og redigering af rottedata. Grundrollen tildeles de kommunale brugere, der har behov for at indlevere data om rotteanmeldelser, sikringsordninger, og tilsyn.
Superrolle: miljoe_rottedata_ administrationsdata_ administration_skriv_ kom Superrollen giver adgang til indtastning og redigering af data – akkurat det samme som grundrollen, derudover giver superrollen adgang til at kunne indsende den årlige indberetning til Naturstyrelsen. Superrollen tildeles kommunale brugere, der skal godkende og indsende den årlige indberetninger til Naturstyrelsen. Når brugeren har fået tildelt én rolle, skal brugeradministrator udstede et certifikat på brugeren. Dette gøres ved at klikke på det lille papir-ikon ud for brugeren i brugeroversigten.
 
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

0 Kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.