Brug af TeamViewer i forbindelse med en sag

Denne artikel giver en trin for trin-guide til, hvad du som bruger skal gøre, når supporten i Danmarks Miljøportal skal hjælpe dig ved at yde fjernsupport på din computer.

TeamViewer er et program, der gør det muligt at forbinde to computere til hinanden, hvor en supporter kan overtage din computer og derigennem yde support. I Danmarks Miljøportal bruger vi en app, som har den fordel, at vi ikke er afhængige af, at du skal have tilladelse af din IT-afdeling til at installere programmet på din computer.

 

Trin for trin-guide

 

  1. Når en TeamViewersession skal starte, vil du i en mail fra supporteren i Danmarks Miljøportal modtage et link, du skal aktivere.





  2. Når du trykker på linket, vil du komme ind på TeamViewers hjemmeside, hvor der vil komme en dialogboks op, hvor du skal trykke på "kør" (OBS! der kan være forskelle fra browser til browser på, hvordan dialogboksen kommer frem)

  3. Når du har trykket på "kør", vil der kort tid efter komme en dialogboks op. I begyndelsen vil knappen nederst i dialogboksen være rød. Når knappen skifter til grøn, er din computer klar til at blive forbundet med supporterens computer, hvor du skal trykke på "deltag i session".






    Hvis du har TeamViewer installeret på din computer, får du derimod nedenstående billede, hvor du skal trykke på "start program." 




  4. Når du har trykket på "deltag i session", vil der komme en ny dialogboks frem på din skærm, hvor du har 30 sekunder til at trykke på tillad, hvorpå sessionen kan begynde. 

 

 

   5. Når du har trykket på "tillad", kan sessionen begynde. Den lille boks nederst til højre, er den, der reelt forbinder din computer med supporterens computer. Du kan til enhver tid afbryde sessionen ved at trykke på krydset.  

 

 

 

 

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

0 Kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.