Denne artikel henvender sig til udviklere og GIS-superbrugere som anvender Arealinformations services, og downloader temaer til brug i eget GIS-system.
WFS-services
Danmarks Arealinformation udstiller mange temaer (lag) som WFS- og WMS-services.
WFS-services er beregnet til visning af data og søgning af attributdata fra disse lag i eget GIS-sytem.
WFS-services er ikke beregnet til download af hele temaer - selvom download af data via WFS-service er muligt.
Download af data for mindre områder er muligt. Hvis man derimod prøver at hente data for store områder (hele kommuner, regioner eller hele landet) og især temaer med mange objekter og mange knækpunkter, så kan der opstå "timeout".
Dette gælder især for de store lag fx. "Beskyttede naturtyper" og "Naturbesigtigelse_flade".
Natlige Pakker
Danmarks Miljøportal laver hver nat en række pakker som indholder temaerne med de nyeste data fra Danmarks Arealinformation for hele landet i de 3 mest gængse GIS-formater: GDB, Shape og Mapinfo-TAB.
Disse pakker er beregnet til download og de findes på vores HelpCenter i guiden Arealinformation: Download af data
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.