Denne guide forklarer hvordan man gemmer og derefter indlæser kortudsnittet med alle tilføjede lag på Danmarks Arealinformation.
Det er et nyttigt redskab som kan hjælpe med at gemme det zoomniveau og de åbne lag man benytter på Arealinfomation. Hvis du benytter de samme lag og det samme område til for eksempel den kommune du arbejder i, kan du med fordel bruge denne funktion. Så kan du undgå at skulle åbne det hele og tilføje lag forfra hver dag.
Trin for trin guide
1.
Åbn Danmarks Arealinformation:
https://arealinformation.miljoeportal.dk
2.
Når du kommer ind på Arealinformation, skal du have værktøjslinjen frem. Dette gør du ved at klikke på , der er placeret i øverste højre hjørne.
Vigtigt: zoom ind til det ønskede niveau - det er meget vigtigt at du zoomer ind så langt som muligt, ellers tager det for lang tid at loade og tegne mange lag når du indlæser kortudsnittet.
3.
Åbn nu Lagkatalog og Tilføj de kortlag du ønsker at arbejde med. Hvis du ønsker at læse en guide til hvordan du tilføjer kortlag kan du læse om det her: Arealinformation: Tilføj kortlag via Lagkatalog.
4.
Åbn fanen "Bruge kortet". Derefter tryk på ”Gem kortudsnit”.
5.
Midt på skærmen ses nu et vindue som dette:
Den øverste boks markerer navnet på det kortudsnit du vil gemme.
Den nederste boks markerer URL'en til det kortudsnit du vil gemme.
Du skal selv gemme koden og/eller URL’en til dit gemte kort på din computer, for at kunne genåbne kortudsnittet, det bliver ikke gemt automatisk.
Du kan gemme URL'en i din browser i Favoritlinjen, så kan du hurtigt åbne derfra.
F.eks. er det her gemt med tidlen "DAI med lag":
6.
Herfra er der to muligheder for at åbne den gemte fil på serveren:
6.a
Hvis du har kopieret URL'en kan du sætte denne direkte ind i browseren og tryk enter. 6.b
Hvis du har kopieret den 32-ciffer lange kode, som er kortudsnittets "navn", skal du vælge ”Indlæs
kortudsnit”.
Herefter skal du sætte den gemte kode ind i tekstfeltet, f.eks:
7.
Ved klik på ”OK” eller "Enter" panoreres kortet til dit gemte udsnit, kortlagslisten opdateres og lagene vises på kortet. Undervejs kommer der 2 pop-up-vinduer med beskeder, hvor du skal klikke på "OK"
De ønskede lag tilføjes automatisk, og kortudsnittet findes. Når lagene tilføjes automatisk bliver de alle åbnet.
Alle lag der er hentet fra Lagkatalog, når kortudsnittet gemmes, bliver vist ved indlæsning af
kortudsnittet. Dette gælder også lag der blev slået fra i kortlagslisten efter, at de var hentet ind fra
Lagkatalog.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.